Utroskab

når utroskab rammer - kan vi komme videre sammen?

Når utroskab rammer et parforhold bliver intet det samme igen. For nogen betyder det en afslutning, for andre en ny begyndelse.

For den, der er blevet svigtet, kan chokket, smerten og vreden være altoverskyggende. For den, der har været utro, kan skyld, skam og frygten for at miste fylde alt. Og midt i det hele står jeres forhold – rystet, men måske ikke nødvendigvis i stykker.

Utroskab kan rive os fra hinanden, men hvis vi tør undersøge det, kan det også vise os, hvad vi længes efter. I os selv og i hinanden.

I parterapien hos mig får I et trygt rum til at forstå hvad der er sket, og hvad det betyder for jer. Jeg hjælper jer med at undersøge om og hvordan jeres relation kan genopbygges - på en måde, der føles rigtig for jer begge.

Parterapi efter utroskab giver jer et rum til at forstå, hvad der er sket, og hvad det betyder for jer begge. Det handler ikke kun om, hvorfor utroskaben skete, men også om, hvordan I håndterer de følelser, den har sat i gang – og om at finde ud af, hvad der skal til for at skabe tryghed og nærhed igen

I terapien arbejder vi med:

  • Chok og sorg – hvordan håndterer I de stærke følelser, der følger med?

  • Forståelse og ansvar– hvordan skete det, og hvad betyder det for jeres forhold?

  • Genopbygning af tillid– er det muligt at genskabe tryghed og nærhed?

  • Fremtiden – hvad ønsker I for jer selv og jeres relation?

“Da vi startede i terapi hos dig, var vi begge to i chok. Utroskaben havde revet op i alt, og jeg var sikker på at vi ikke ville klare den. Vi sad fast i beskyldninger, smerte og afstand. Men i samtalerne hos dig oplevede vi for første gang i lang tid at der var plads til os begge to. Både min sorg og vrede og min mands følelser. Langsomt begyndte vi at forstå, hvad der havde ført os hertil. Det handlede ikke kun om svigtet, men også om alt det der var gået forud for det. Vigtigst af alt så lærte vi at tale sammen på en måde, hvor vi ikke mistede hinanden endnu mere, men i stedet fandt hinanden igen. Det var hårdt arbejde og vi er ikke de samme som før, men måske er det netop derfor at vi står stærkere sammen i dag. Det her havde vi ikke kunne gøre selv. Jeg vil altid være så taknemlig over at det var netop dig vi endte i terapi hos. ”

- Bettina og Mads, par i 40’erne

Sådan foregår terapien

Utroskab vækker ofte en dyb eksistentiel krise – "Hvem er vi nu?" "Kan jeg nogensinde stole på dig igen?" "Kan vi elske hinanden på en ny måde?" Disse spørgsmål er tunge at stå med alene. I terapien hos mig får I et trygt og professionelt rum, hvor I kan tale om det, der gør ondt, uden at gå i forsvar eller fastlåse jer i skyld og bebrejdelser.

Vi starter med at undersøge hvordan utroskaben har påvirket jer hver især, og hvad den betyder for jeres relation. Herefter arbejder vi med hvordan I kan håndtere de stærke følelser som utroskaben har bragt med sig, og undersøger hvordan I kan genskabe tilliden mellem jer. Forløbet tilpasses jeres behov, så I kan finde den vej, der føles rigtig for jer begge.

Forløbet skræddersyes til jer, men typisk arbejder vi med:

  • Forståelse af hvad der er sket - Hvordan påvirker utroskaben jer hver i sær, og hvad betyder det for jeres relation?

  • Håndtering af følelser - Få redskaber til at navigere i chok, sorg, vrede, skyld og skam.

  • Styrkelse af kommunikationen - Lær nye måder at tale sammen på, hvor I begge føler jer hørt og forstået.

  • Tillid og tryghed - Få hjælp til at genopbygge tilliden gennem handlinger og ord.

  • Fremtiden - Få støtte til at undersøge hvilken vej, der er rigtig for jer. Sammen eller hver for sig.

  • Konkrete redskaber til hverdagen - Så I kan fortsætte udviklingen mellem sessionerne og efter forløbet afsluttes.

Tag første skridt i dag

At søge hjælp efter utroskab kan føles sårbart, men det er også et tegn på mod og omsorg – for jer selv og jeres relation. Uanset om I ønsker at finde hinanden igen eller har brug for at navigere en afslutning med respekt, er der en vej videre. I terapien skaber vi et trygt rum, hvor I får støtte til at forstå, hvad der er sket, og hvad der føles rigtigt for jer.

alene eller sammen i terapi

Utroskab rammer både relationen og den enkelte. Nogle vælger at komme alene for at bearbejde deres egen smerte, finde klarhed og forstå deres følelser bedre. Andre kommer sammen som par for at undersøge, om og hvordan de kan genskabe tillid, forstå hvad der er sket, og finde en vej videre – enten sammen eller hver for sig.

Fælles samtaler

Når I vælger at komme i terapi som par, får I mulighed for at undersøge, hvad utroskaben har gjort ved jeres relation, og om I ønsker at arbejde videre sammen. Terapien hjælper jer med at få sagt det, der er svært, uden at gå i forsvar eller fastlåse jer i bebrejdelser. I kan arbejde med at forstå hinanden bedre, genopbygge tillid eller finde en god måde at afslutte relationen på, hvis det er det rigtige. Uanset hvad jeres mål er, får I et trygt rum til at tage de vigtige samtaler.

Alene i terapi

Nogle vælger at gå i terapi alene, enten fordi partneren ikke ønsker at deltage, eller fordi de har brug for at forstå deres egne følelser og reaktioner først. Hvis du er blevet svigtet, kan terapi hjælpe dig med at bearbejde chokket, smerten og usikkerheden omkring fremtiden, og afklaring af spørgsmålet: skal jeg blive eller gå.. Hvis du har været utro, kan terapi være et rum til at forstå, hvorfor det skete, hvad det betyder for dig, og hvordan du håndterer skyld og skam. Uanset din situation kan individuel terapi give dig klarhed og støtte i en svær tid

“Da jeg opdagede utroskaben, føltes det som om mit liv brød sammen. Jeg var fyldt med vrede, sorg og tvivl. At gå i terapi hos dig gav mig et sted, hvor jeg kunne forstå mine følelser uden at skulle tage stilling til, hvad der skulle ske med forholdet lige med det samme”

- Kvinde 44 år

om mig

Jeg tror på, at meningsfulde relationer er fundamentet for et meningsfuldt liv. Jeg har derfor specialiseret mig i at styrke relationer indenfor parforhold, familieliv og arbejdsliv.

Jeg har mange års erfaring med at hjælpe par med at forstå sig selv og hinanden bedre, skabe dybere forbindelser og finde nye veje sammen.

Læs mere om min faglige baggrund her.

Utroskab er smertefuldt for begge parter, og der er ingen enkle svar. Terapien giver jer et rum til at forstå jer selv og hinanden, uanset hvilken vej I vælger at gå.

Tankeylder efter utroskab- måske genkender i disse spørgsmål:

Hvis du er blevet svigtet:

  • Kan jeg nogensinde stole på dig igen?

  • Elsker du mig overhovedet eller var det hele en løgn?

  • Er det mig der ikke har været nok?

  • Kan det ske igen?

  • Burde jeg gå? Eller er der noget at kæmpe for?

  • Hvad hvis jeg prøver og jeg stadigvæk ikke kan slippe smerten?

Hvis du har været utro:

  • “Hvordan kunne jeg gøre noget, der sårede den, jeg elsker?”

  • “Hvad hvis jeg aldrig bliver tilgivet – kan jeg leve med det?”

  • “Var det en fejl, eller et tegn på noget, jeg ikke har turdet mærke?”

  • “Er jeg nødt til at give slip på den anden person for at redde mit forhold?”

  • “Hvis jeg virkelig elsker min partner, hvorfor gjorde jeg det så?”

  • “Kan jeg nogensinde bevise, at jeg mener det, når jeg siger, det aldrig sker igen?”

  • “Hvad hvis vi prøver at hele, men det aldrig bliver det samme?”

“En af Mette Maries virkelig fine kvaliteter er hendes evne til at forblive nærværende midt i alt det det svære. Midt i smerten og skrøbeligheden er hun i stand til at ledsage par gennem konflikter og udfordringer med dyb forståelse og stor empati.”

- Jytte Vikkelsøe, ph.D. i socialpsykologi, kendt fra hjerteflimmer & forfatter til bestselleren 'Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte´

En ny måde at være sammen på:

  • Lær at tale om det svære - uden at skjule eller undgå.

  • Forståelse - Undersøg hvad det var der gjorde jer sårbare overfor utroskab.

  • Tryghed - Tillid genopbygges ikke kun med ord, men med konsekvente handlinger.

  • Nysgerrighed fremfor fastlåste roller- Hvad kan I lære om jer selv og hinanden i denne proces?

  • Bevidste valg- Vil I bevidst vælge hinanden igen, på nye præmisser?

Hvis I vælger at blive sammen efter utroskab, betyder det ofte, at jeres relation skal bygges op på ny. Det kræver tid og vilje at hele, men det er muligt at finde en ny måde at være sammen på - en, der føles mere ægte, tryg og meningsfuld.

Hvor mødes vi?

Jeg har klinik i hyggelige lokaler på Kirketorvet 1, stuen, i Gentofte. Sessioner kan også foregå online.

Der er gratis parkering lige foran døren og Gentofte station ligger kun 5 minutter væk

kontakt

Du er meget velkommen til at ringe til mig på 31 62 26 27 til en uforpligtende snak. Vil du hellere skrive kan du kontakte mig enten på mail, sms eller ved at udfylde kontaktformularen her.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kærlig hilsen

Mette Marie