Om
Mette Marie

mit Fokus

Jeg er optaget af hvordan vi mennesker kan styrke forbindelsen til os selv og vores nærmeste og på den måde få mere frihed, nærvær, samhørighed og glæde ind i vores liv.

Jeg trækker på en bred faglig værktøjskasse, der omfatter emotionsfokuserede metoder, systemisk/narrative tilgange og mentaliseringsbaserede perspektiver. Det betyder, at vi arbejder med både følelser, handlinger og de fortællinger, der former din forståelse af dig selv og dine relationer. Mit mål er at skabe konkrete forandringer, som giver mening for dig i din hverdag.

Jeg tilbyder

Jeg har klinik i Gentofte i lyse og hyggelige lokaler hvor jeg tilbyder terapi, parterapi, familieterapi og supervision.

Udover mit arbejde i klinikken holder jeg oplæg og kurser for virksomheder, organisationer og institutioner i hele landet. Jeg brænder for at formidle viden og redskaber, der styrker relationer – både privat og professionelt.

Et meningsfuldt liv bygger på meningsfulde relationer. Derfor er mit fokus er på relationen til os selv og andre. I parforholdet. I familien. I arbejdslivet.

Jeg støtter

Mennesker i at styrke forbindelsen til sig selv og få øje på hvad der står i vejen for at leve det liv de ønsker selv - og sammen med deres nære relationer.

Forældre og familier til at blive klogere på, hvad de vil sammen, og hvordan de kan leve i overenstemmelse med deres værdier på en måde, hvor kontakten styrkes og der bliver plads til alle i familien.

Par i at lære sig selv, hinanden og deres indbyrdes samspil så godt at kende, at de kan opløse de blokeringer, der står i vejen for nærhed og kontakt.

Virksomheder med performance, ledelses- og teamudvikling.

“Mette Marie arbejder både med det sårbare og med ressourcerne i relationen, hvad end det handler om forholdet til sig selv, sin partner eller sine børn. Lige så blid, indfølende og varm hun er, ligeså skarp og begavet er hun, hvilket gør hende til en enestående terapeut.”

- Mie Kaae, medgrundlægger af Blackbird Institute

Jeg tror på, at meningsfulde relationer er fundamentet for et meningsfuldt liv. Jeg har derfor specialiseret mig i at styrke relationer indenfor parforhold, familieliv og arbejdsliv.

Jeg har altid været optaget af relationer, privat som professionelt, af kontakten mellem mennesker og de muligheder der opstår i mødet med hinanden. Jeg tror på at relationer er noget, vi skaber, genskaber, og udvikler os i hele livet. Det er denne forståelse der driver mit arbejde med par og familier.

Jeg har mange års erfaring med at hjælpe mennesker med at forstå sig selv og hinanden bedre, skabe dybere forbindelser og finde nye veje sammen.

om mig

Uddannelse

Jeg har en kandidatgrad i psykologi med sidefag i pædagogik. Derudover er jeg uddannet psyko- og familieterapeut MPF.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF).

Jeg får løbende supervision og videreuddannelse, og er altid optaget af at udvikle min faglighed.

Oversigt over efteruddannelser:

  • Familie-, Par- og Psykoterapeut MPF, 4-årig uddannelse fra Blackbird Institute

  • Familierådgiver, 2-årig uddannelse fra Blackbird Institute

  • Uddannelse i Relationskompetence, 1-årig uddannelse fra Family-Lab

  • Coach (Life & Business) fra Manning Inspire

  • Emotionsfokuseret (EFT) parterapi med psykolog og specialist i psykoterapi, Jette Simon

  • Parterapeutisk efteruddannelse ved Jytte Vikkelsøe

Udvalgte kurser

  • Externship træning v. Jette Simon, 4 dages kursus om EFT-modellens faser og trin i arbejdet med par, 2021

  • Narrative samtaler v. Allan Holmgreen, Dispuk, 2021

  • Samtaler med børn og familier om kriser og sygdom i familien v. Karen Glistrup, 2021.

  • Tilknytning i behandlingsarbejdet v. Sarah Daniel, 2020

  • Emotionsfokuseret parterapi med psykolog og specialist i psykoterapi, Jette Simon, 2019

  • Gruppeterapi for par med psykolog og specialist i psykoterapi, Jette Simon, 2019

  • Parterapi ‘Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte’ med Ph.D. & socialpsykolog Jytte Vikkelsøe, 2019

  • Utroskab – parforholdets brud eller fornyelse v. Steen Rassing, 2019

  • Terapeutiske redskaber i arbejdet med skilte familier, Center for Familieudvikling, 2018

  • Snak om det - med alle børn! med Karen Glistrup, Psykoterapeutisk Institut, 2016

“Gennem mit terapiforløb hos Mette Marie oplever jeg at have fået en udvidet forståelse af mig selv og mine relationer. Det er som at have fået et sæt nye kærlige og mere forstående briller at se og møde mig selv og verden ud fra.”

- Sophie Amalie Pedersen

HAR DU SPØRGSMÅL? ELLER ØNSKER DU AT BOOKE EN TID SÅ SKRIV ELLER RING TIL MIG LIGE HER

kontakt

Du er meget velkommen til at ringe til mig på 31 62 26 27 til en uforpligtende snak. Vil du hellere skrive kan du kontakte mig enten på mail, sms eller ved at udfylde kontaktformularen her.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kærlig hilsen

Mette Marie