
sammenbragte familier
Parterapi i sammenbragte familier
Når kærligheden er der – men hverdagen er svær
At skabe en sammenbragt familie er en kærlighedshandling – men det er også en kompleks proces. Når dine, mine og måske vores børn skal finde plads i en ny hverdag, opstår der ofte udfordringer, som kan sætte både parforholdet og familielivet på prøve.
Parterapi kan hjælpe jer med at navigere i de særlige dynamikker, der opstår i sammenbragte familier. Det handler ikke om at finde én rigtig måde at være familie på, men om at skabe en fælles forståelse og finde veje, der fungerer for netop jer.
Når I oplever, at børnene trækker jer væk fra hinanden
Det kan være udfordrende, når jeres børn reagerer forskelligt på den nye familiesituation. Måske føler I, at jeres forhold bliver sat på pause, fordi børnenes behov fylder det hele. I samtalerne arbejder vi med at finde balancen mellem parforholdet og forældreskabet.
Når bonusforælderrollen føles uklar og svær
At være bonusforælder kan være en udfordrende rolle uden klare retningslinjer. Måske føler du dig usikker på, hvad der forventes af dig, og hvordan du bedst støtter børnene. I samtalerne arbejder vi med at afklare rollen og finde en måde at være bonusforælder på, der føles rigtig for dig.
Når relationen til eks-partnere skaber spændinger
Samarbejdet med tidligere partnere kan være en kilde til frustration og konflikt. Det kan være svært at finde grænser og roller i forhold til eks-partnere og deres involvering i jeres nye familie. I samtalerne arbejder vi med at skabe klare linjer og håndtere følelserne, der følger med.
Når I er uenige om opdragelse og regler
Forskellige opdragelsesstile kan føre til konflikter og misforståelser. Måske oplever I, at det, der fungerer for den ene, ikke fungerer for den anden. I samtalerne arbejder vi med at skabe større forståelse for hinandens perspektiver.
Når I har brug for at styrke parforholdet midt i det hele
Det er let at miste hinanden i hverdagen, når fokus er på børn, logistik og praktiske gøremål. Måske savner I nærhed, intimitet og tid til hinanden. Parterapi kan hjælpe jer med at genfinde forbindelsen og styrke jeres relation som par.
Når du kæmper med følelser, der er svære at sige højt
Måske føler du dig udenfor, overflødig eller i skyggen af den anden forælder. Måske mærker du jalousi, irritation over børnene eller skam over ikke at kunne rumme det hele. I individuelle samtaler får du et trygt rum til at sætte ord på det svære – uden skyld og uden skam.
Er parterapi noget for jer?
Mange par i sammenbragte familier oplever, at det er svært at finde balancen mellem kærlighed, forældreskab og familieliv.
Den sammenbragte familie er en særlig og krævende familieform, hvor parforhold og forældreskab skal udvikles samtidig – ofte med både dine, mine og måske vores børn i spil.
Det er sjældent manglende vilje, der får det til at blive svært. Det handler ofte mere om, at den sammenbragte familie ikke kan spejle sig i kernefamilien. Der skal findes nye veje, egne rytmer og realistiske idealer. Samtidig vil tidligere partnere stadig spille en rolle, og børnene bringer både følelser og loyaliteter med ind. Det gør det svært at være kærester, mens man allerede er forældre fra dag ét.
Parterapi kan hjælpe jer med at bevare forbindelsen midt i det komplekse – styrke nærheden, skabe bedre samarbejde og give jer følelsen af at være et team i det liv, I forsøger at bygge sammen. Og ikke mindst: få plads til parforholdet, så det ikke drukner i alt det praktiske og følelsesmæssige, I står i.
“Jeg følte mig ofte udenfor i min egen familie. Gennem samtalerne med Mette Marie har jeg fundet min plads og føler mig nu som en vigtig del af vores fælles liv. ”
-Jonas, 44 år
Parterapi i den sammenbragte familie kan bl.a. hjælpe jer med at:
forstå og håndtere de følelser, der opstår omkring børn, roller og plads
skabe klarhed i forventninger og ansvar i hverdagen
styrke jeres kommunikation og konflikthåndtering
bevare nærheden og give parforholdet plads midt i det praktiske
håndtere relationen til tidligere partnere og deres indflydelse på jeres familieliv
finde ro i, at det svære ikke er unormalt – og at det godt må tage tid.

At skabe en ny familie kan føles rigtigt i hjertet – og alligevel være overraskende svært i hverdagen. Det kræver tid, tålmodighed og mod at finde en vej, hvor alle kan trives.
Fælles samtaler
I fællessamtalerne arbejder vi med det, der er svært at få talt om derhjemme. Det kan være konflikter omkring børnene, følelsen af afstand, jalousi eller tvivl om roller og retning. Samtalerne giver jer et trygt og struktureret rum til at forstå hinanden bedre og finde veje, hvor både parforholdet og familielivet kan få plads.
individuel terapi
Sammenbragte familier kan vække stærke og komplekse følelser. Måske føler du dig udenfor, presset eller som den, der hele tiden skal tilpasse sig. I individuelle samtaler er der plads til dine tanker og reaktioner – også dem, du ikke har lyst til at sige højt derhjemme. Her kan du finde klarhed, lettelse og nye måder at stå i det hele på.
“Fantastisk! Hårdt! Lærerigt. Nødvendigt. Sådan tror jeg, jeg bedst kan beskrive forløbet hos dig. Jeg havde regnet med, at det ville være nemmere at flytte sammen – men vi blev hurtigt ramt af alt det, vi ikke havde forudset midt i forelskelsen. Samtalerne med dig gav os sprog for det svære og blik for, at vi ikke var forkerte – bare i noget, der kræver mere, end man tror.
Det har ikke gjort det hele nemt – men det har givet os troen på, at vi faktisk kan finde vores egen måde at være familie på. Og det føles som en kæmpe lettelse.”
- Marie, 38 år
Måske genkender du/I tanker som:
Jeg føler mig nogle gange som gæst i mit eget hjem.
Vi har ikke de samme grænser – og det skaber konflikt.
Det er svært at finde tid og plads til os som par.
Jeg er i tvivl om, hvilken rolle jeg egentlig har i forhold til børnene.
Jeg bliver jaloux, når min partner prioriterer sit barn – og skammer mig over det.
Det føles som om, vi er to familier under samme tag.
Jeg savner at føle mig vigtig – både som partner og forælder.
Det kan være en gave at få en større familie, men det kræver noget særligt at finde balancen mellem gamle og nye relationer, forskellige opdragelsesstile og forskellige forventninger.
En ny måde at være sammen på:
hvor der er plads til forskellighed og tydelighed på samme tid
hvor I kan tale om det svære uden at blive modstandere
hvor parforholdet får en stemme midt i familielivet
hvor I bygger noget fælles – selv med forskellige udgangspunkter
Hvor mødes vi?
Jeg har klinik på Kirketorvet i Gentofte. For mig har det været vigtigt at skabe nogle rammer, der er trygge, hyggelige og der emmer af ro og nærvær.
Der er gratis parkering lige foran døren og Gentofte station 5 minutter væk på gåben.
kontakt
Du er meget velkommen til at ringe til mig på 31 62 26 27 til en uforpligtende snak. Vil du hellere skrive kan du kontakte mig enten på mail, sms eller ved at udfylde kontaktformularen her.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kærlig hilsen
Mette Marie